POLITIKERE
GÅR IND FOR ÅBENHED – MEN KUN I SKÅLTALER
Statsministerkandidaterne
Søren Pape og Jakob Ellemann bombarderer Mette Frederiksen med kritiske
spørgsmål om minkskandalen.
MØRKETS GERNINGER..
METTE FREDERIKSEN mener,
det er på tide at sætte punktum for minkskandalen, som hun i øvrigt ikke vil
kalde en skandale.
Som alle nok har bemærket, er det ikke et ønske, der deles i den
borgerlige lejr.
Tværtimod har man her i valgkampens start bombarderet
statsministeren med kritiske spørgsmål for at få hende til at erkende et
personligt ansvar for de mange fejl, der er begået.
Men Mette Frederiksen glider af og forstærker indtrykket af en
arrogant og magtfuldkommen regeringschef, der giver alle andre end sig selv
skylden. Derfor vil minkskandalen fortsat klæbe til hende, og kritikken
fortsætte.
MEN HVORDAN undgår vi i fremtiden at havne i
en lignende situation?
Her er det på sin plads at minde om, hvad Mette Frederiksen kom
til at sige efter Minkkommissionens krasse kritik. Nemlig, at det måske bør
være nemmere for offentligheden at få aktindsigt i beslutningsprocesserne i ministerierne.
En åbning, hun nok fortryder i dag.
DET VIL KRÆVE en gennemgribende revision
af den hårdt kritiserede offentlighedslov. Noget, som de fleste politikere kan
gå ind for i skåltaler, men som de i praksis bare lader ligge.
Især regeringsbærende partier som S og V er ikke interesserede i,
at ministre bliver kigget over skulderen i deres daglige arbejde.
DEN NUVÆRENDE offentlighedslov, som
hurtigt blev omdøbt til mørklægningsloven, blev vedtaget af et bredt flertal i
2013. Den gjorde det vanskeligere – for ikke at sige umuligt – for borgere og
medier at gå politikerne efter i sømmene.
Mørklægningen vil, hævdede tilhængerne, føre til bedre rådgivning
fra embedsmændene, fordi de så kan arbejde i fred, og dermed give bedre
lovgivning. Men det er uendeligt svært at få øje på.
UNDER CORONAKRISEN har
lukketheden blandt andet haft som konsekvens, at korrespondancen mellem
Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum
Institut blev undtaget fra aktindsigt. Hvilket betød, at offentligheden var
afskåret fra at få indblik i, hvad der foregik på centrale ministerkontorer,
inden vigtige beslutninger blev truffet.
ET ANDET EKSEMPEL: Journalister blev nægtet
indsigt i dokumenter, der omhandlede skandalen i Skat med forkerte
ejendomsvurderinger.
Offentligheden skulle ikke vide, hvad der foregik i maskinrummet.
I DAG ER DET altså statsminister Mette
Frederiksen, der må finde sig i at blive afhørt af politiske modstandere om
mørkets gerninger.
Om et år kan det være Jakob Ellemann eller Søren Pape Poulsen –
det afgør valget.
Vi tror ikke, at antallet af politiske sager med indbygget fup og
svindel formindskes, før der er skabt åbenhed i mørklægningsloven.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/moerkets-gerninger/9461669

Ingen kommentarer:
Send en kommentar