Venstres formand undsiger sin socialdemokratiske ministerkollega efter choktal:

INDVANDRERES FØRTIDSPENSION SKAL REVURDERES.

Foto: Søren Bidstrup

Troels Lund Poulsen melder sig nu ind i debatten om de mange ikkevestlige indvandrere på førtidspension og går i rette med sin socialdemokratiske ministerkollega Ane Halsboe-Jørgensen.

Venstres formand underkender direkte hendes afvisning af en genåbning af indvandrernes sager og kræver handling.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, melder nu klart ud i sagen om de mange ikkevestlige indvandrere på førtidspension. Deres sager skal genåbnes og revurderes, siger han til Berlingske.

Venstre gav et løfte til vælgerne før det seneste folketingsvalg.
Tusindvis af ikkevestlige indvandrere i ghettoområderne skal have taget deres førtidspension op til revision, lød det. Hvis ikke de lever op til betingelserne, skal de frakendes den.

Men det forslag blev for nylig afvist af beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Det får nu højst opsigtsvækkende vicestatsminister Troels Lund Poulsen (V) til at irettesætte sin socialdemokratiske ministerkollega.

Venstres formand melder i dag klart ud i Berlingske, at ikkevestlige indvandreres førtidspension inden længe skal tages op til revision.

En melding, der nu også får den socialdemokratiske beskæftigelsesminister til at trække i land og erklære sin støtte til en genåbning af sagerne.

Det sker efter flere ugers afdækning her i avisen af indvandreres massive overrepræsentation i statistikkerne for førtidspension.

»Regeringen kommer inden for kort tid til at tage politiske initiativer på baggrund af afdækningen i Berlingske.

Det er på alle måder en menneskelig katastrofe og falliterklæring, at vi er kommet hertil. Det er vi som regering nødt til at reagere på,« siger Troels Lund Poulsen.

Ane Halsboe-Jørgensen har udtalt til Berlingske, at man først bør iværksætte en undersøgelse af sagen og fare med lempe politisk.

Du lader ikke til at være enig?

»Nej, vi skal ikke fare med lempe.

Vi skal gøre det, som man kan forvente af dem med politisk ansvar. Der er ikke brug for alt for mange undersøgelser. Der er brug for politik. Vi bliver nødt til at gøre noget ekstraordinært i forhold til den her situation – og det kommer regeringen også til at gøre inden for kort tid.«

Forskelsbehandling

Troels Lund Poulsens udmelding kommer i forlængelse af en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening. Den har skabt debat på Christiansborg.

Analysen dokumenterer, at indvandrere fra særligt muslimske lande er kraftigt overrepræsenteret blandt modtagere af førtidspension.

Mellem 15 og 29 procent af alle med oprindelse i lande som Irak, Libanon, Tyrkiet, Somalia, Algeriet og Afghanistan er på førtidspension i alderen 18 til 67 år, mens det kun gælder 6,6 procent af danskerne, viser tallene.

Forskellen er endnu mere markant blandt personer over 50 år, hvor mellem 40 og 65 procent fra de samme muslimske lande modtager førtidspension, mens det tilsvarende tal for personer med dansk oprindelse er 11 procent.

Dansk Arbejdsgiverforening mistænker, at kommunernes sagsbehandlere »i alt for mange sager har givet op« og derfor tilkendt ikkevestlige indvandrere førtidspension.

En mistanke, som deles af flere de borgerlige partier.

Ane Halsboe-Jørgensen mener derimod, at man som udgangspunkt er på førtidspension af en grund.

»Der er ret mange regler, man skal leve op til,« udtalte hun for nylig til Berlingske.

Troels Lund Poulsen deler imidlertid den borgerlige skepsis.

»Nu har jeg jo ikke mulighed for at lave sagsbehandling, men det er påfaldende, at der bliver tildelt så mange førtidspensioner til ikkevestlige indvandrere.

Det dækker nok over en tilbøjelighed til at tilkende dem førtidspension på et lempeligere grundlag.

Det er selvfølgelig meget alvorligt, da vi jo ikke kan have ét regelsæt for indvandrere og et andet for danskere,« siger han.

Haltende tilsyn

Berlingske har for nylig afdækket, at forskellen mellem ikkevestlige indvandrere og personer af dansk oprindelse ikke kun gælder i forhold til tilkendelsen af førtidspension.

Ikkevestlige indvandrere får også langt sjældnere deres førtidspension revurderet og frakendt sammenlignet med personer af dansk oprindelse.

Samtidig er antallet af genoptagede sager faldet drastisk siden den lovændring i 2003, der muliggjorde en revurdering af betingelserne for en førtidspension.

I de første år efter lovændringen blev omkring 1.000 sager genoptaget om året, mens omkring 50 fik frakendt deres førtidspension.

Siden er antallet af sager og frakendelser styrtdykket til omkring 50 i 2023, hvoraf tre sager førte til frakendelse af den tidligere tilkendte førtidspension.

Faldet er sket i en periode, hvor antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere på førtidspension er steget markant fra 16.861 i 2004 til 47.622 i 2024.

Udgifterne til førtidspension til ikkevestlige indvandrere er også vokset voldsomt, fra 1,8 milliarder kroner i 2004 til lidt over otte milliarder kroner i 2023.

Udviklingen bekymrer Troels Lund Poulsen.

»Vi bliver nødt til at have en drøftelse med kommunerne om, hvordan vi sikrer, at man i højere grad interesserer sig for det her vigtige spørgsmål.

Derfor har vi foreslået, at man vender bunken ude i de udsatte boligområder. Det bliver vi nødt til at få kommunerne til at gøre, fordi vi ved, at det har en effekt – blandt andet fra Odense Kommune,« siger han.

Har du set i lyset af udviklingen tillid til kommunernes forvaltning af området?

»Jeg har tillid til, at man kan lave en målrettet model i de udsatte boligområder. Men det kræver selvfølgelig politisk lederskab – også fra de kommunale politikere, der må tage skeen i den anden hånd.«

Regeringen har indført en pause på to år, fra 2023 til 2025, hvor man ikke kan frakende førtidspension.

Var det en fejl?

»Det er gjort i den bedste mening, men det er klart, at vi ikke kan se passivt til, når Berlingske afdækker så voldsomme udfordringer.

Det er vi nødt til at agere på.«

Så den forsøgsordning skal ophæves igen?

»Ja, det tror jeg, man bliver nødt til at gøre.«

Venstres synder

Venstre lovede før sidste valg, at partiet ville tage et opgør med »fortidens synder«, hvor alt for mange indvandrere er blevet parkeret på en førtidspension.

Troels Lund Poulsen erkender således, at hans eget parti bærer en del af ansvaret for den nuværende situation.

Det gælder også ham selv personligt, som tidligere beskæftigelsesminister.

Derfor er det ham magtpåliggende, at der nu sker noget i lyset af den seneste tids afsløringer her i avisen, siger han. Han vil ikke gå i detaljer om regeringens kommende forslag, men gentager valgløftet fra 2021.

Dengang foreslog Venstre, at de 14 kommuner med udsatte boligområder skal genvurdere førtidspensionssagerne for de ikkevestlige indvandrere i disse områder.

»Det er et konkret forslag til, hvordan vi kan igangsætte det her. Men det betyder ikke, at de øvrige kommuner ikke kan gøre noget lignende,« siger Troels Lund Poulsen.

Hvad er konsekvensen, hvis ministeren ikke imødekommer dine krav om handling?

»Jeg er helt tryg ved, at regeringen nu kommer med et klart politisk udspil, der tager hånd om de problemer, som er blevet kortlagt.«

Kan du love, at antallet af genoptagede sager og frakendelser er steget, når vi går til valg næste gang?

»Det er mit klare udgangspunkt, at det er der, vi skal være. Det er også svært at sige, at det kan blive lavere, end det er på nuværende tidspunkt. Så det tror jeg godt, at jeg kan love.«

Berlingske har forelagt udmeldingen fra vicestatsministeren for den socialdemokratiske beskæftigelsesminister, som har sendt et skriftligt svar.

»Regeringen kommer inden længe til at præsentere en løsning, hvor vi går målrettet og klogt til værks. For regeringen er det afgørende, at vi ikke skaber usikkerhed for de hundredtusindvis af borgere, der helt berettiget er på førtidspension,« skriver Ane Halsboe-Jørgensen.

Hun bemærker afslutningsvis:

»Vores egen undersøgelse, som jeg satte i gang efter Berlingskes artikler for nylig, bekræfter desværre, at ikkevestlige indvandrere er massivt overrepræsenterede i en grad, vi ikke kan sidde overhørig politisk.

Tallene viser tydeligt, at tidligere regeringers forfejlede udlændingepolitik til stadighed har konsekvenser.«

https://www.berlingske.dk/samfund/venstres-formand-undsiger-sin-socialdemokratiske-ministerkollega-efter

 

Han har ramt islamisternes ømme punkt. Nu går de efter ham: »De graver i mit privatliv. Det er som et stalinistisk system«

Interview. Gør det ondt at få halsen skåret næsten over? Nej, men man fryser om maven. I sin nye roman fortæller den verdensberømte forfatter Kamel Daoud en bestialsk, men sand historie. Nu går både islamisterne, det diktaturlignende styre i hjemlandet samt den franske venstrefløj efter ham. Da Berlingske mødte ham i Paris i denne uge, pegede han på afgørende ting, europæerne bør gøre for at bekæmpe »euro-islamisterne«.

Han burde være glad grænsende til lykkelig.

Hans nyeste roman sælger som en drøm. 

Den har også netop vundet Frankrigs fineste litteraturpris: Le prix Goncourt.

Alligevel hænger der tydeligvis mørke skyer over os, da Berlingske møder den verdensberømte forfatter Kamel Daoud i Frankrigs svar på de hellige haller – det prestigefulde forlag Gallimard i Paris’ fornemme 7. arrondissement.

Midt i det store og højloftede, men ellers tomme lokale er der stillet to lænestole og et lille bord frem til interviewet.

»Jeg er bange, og jeg er træt,« lyder forklaringen.

Sagen er, at romanen, som hele den fransktalende verden har kastet sig frådende over, er bandlyst i Daouds hjemland, Algeriet.

Så snart islamisterne og regimet i Algier fandt ud af, at bogen var undervejs, blev der sat gang i en hetzkampagne imod bogen, forlaget, forfatteren og hans familie.

Kamel Daoud 4. november – dagen, hvor han fik overrakt Goncourt-prisen for den bedste roman i 2024. 

Foto: Christophe Petit Tesson/EPA/Ritzau Scanpix.

De har kastet sig over ham. Forbudt hans bog og hans tilbagevenden til Algeriet. Og de gør på daglig basis hans liv vanskeligt – præcist hvordan vil han af sikkerhedsårsager ikke afsløre.

Hvorfor denne kampagne mod ham?

Fordi bogen fortæller en gribende historie om en ung gravid kvinde, som tæller blandt de utallige ofre fra det, algerierne kalder »Det sorte årti« – borgerkrigen fra 1991 til 2002, hvor militæret og islamisterne angreb både hinanden og de civile, og som kostede op mod 250.000 mennesker livet.

I dag er hverken islamisterne eller militæret ved magten. Men regimet er så svagt, at begge alligevel har stor indflydelse.

Ifølge Daouds analyse går udviklingen den helt forkerte vej, når det kommer til islamismen. I Algeriet, men også her i Europa.

»Det er ikke afgjort endnu, men det bliver værre hele tiden,« lyder det.

Det sker dog ikke på samme måde.

Her i Europa har »euroislamisterne« forstået at »drage fordel af skyldfølelsen hos hvide mennesker for at opnå, hvad de vil her. Det er derfor, de og venstrefløjens intellektuelle hader mig og andre, der kritiserer dem, fordi vi ved, hvad de gør, og vi kan sige det højt.«

Jomfruer i paradis

Kamel Daouds bog nye roman hedder »Houris« – de jomfruer, der venter i det muslimske paradis.

Men denne huri er hovedpersonens ufødte barn.

Hovedpersonen selv hedder Aube – det betyder »daggry« – og hun er en ung kvinde, der som femårig overlevede, da en gruppe terrorister kom og ville skære hendes hals over. 

Så heldig var resten af hendes familie ikke. 

Aube har så godt som mistet stemmen. Da hun som voksen bliver gravid, »fortæller« hun det hele til sit ufødte barn.

Monologen udgør hovedhistorien. Mange gange undervejs udtrykker Aube sin stærke moderkærlighed så smukt, at det nærmer sig poesi.

Monologens indhold, til gengæld, er brutalt.

Her er Aubes nøgterne beskrivelse af, hvordan det er at få skåret halsen over:

»Når man får halsen skåret over, så tror man ikke på det, for det gør ikke ondt, men man har på fornemmelsen, at man har slået døren op til vinteren, og at maven bliver kold.«

Pårørende samles på en kirkegård i februar 1997 for at ære medlemmer af deres familie, som er blevet dræbt under den algeriske borgerkrig.

Foto: Afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix.

Selvom der er tale om en roman, bygger handlingen på de journalistiske reportager, Kamel Daoud lavede under borgerkrigen. De oplevelser, der følger med at få halsen skåret over, har han fra overlevende, han har interviewet.

Det samme gælder Aubes følelse af skyld over, at hun lod, som om hun var død, så terroristerne kastede sig over søsteren i stedet.

Aube fortæller, hvordan hun med sit store »smil« – såret fra forsøget på at skære halsen over – for evigt er et problem for det algeriske samfund, fordi hun er en omvandrende påmindelse om den krig, det algeriske regime vil fortrænge.

Den unge kvinde forklarer også sin ufødte datter, hvordan imamerne opfordrer mændene til at holde kvinderne nede og blandt andet forbyde dem behandlinger i skønhedssaloner à la den, Aube selv driver.

Så slemt er det at leve som kvinde i Algeriet, at Aube vil abortere.

Men før da vil hun fortælle sin lille »huri« det hele, så hun forstår, at hun i virkeligheden skåner hende for et liv med pinsler og plager – ved at slå hende ihjel.

Frie bødler

De har fortalt, at de har haft denne bog i Dem i mange år. Hvorfor har De skrevet den nu?

»Måske handler det om, at jeg har slået mig ned i Frankrig. Det har givet en vis distance over for den algeriske tragedie.«

Sikkert er det, at Daoud kun en uge efter at være flyttet til Frankrig, satte sig til at skrive. Og han holdt nærmest ikke op, før han var færdig.

Samtidig, fastslår han, er der i resten af verden en større forståelse af og interesse for historien om islamisterne nu.

»Dengang i 1990erne var der ingen, der forstod, hvad der skete i Algeriet. Med det, der sker i verden, og nu hvor verden har forstået, hvad jihadisme og islamisme er, var jeg nødt til at fortælle historien.«

Og så handler det også om, understreger Daoud igen og igen, at der døde op mod 250.000 mennesker under borgerkrigen.

Dem bruger algerierne dog ikke tid på at mindes. Al opmærksomhed går til den anden store krig, der har været i Algeriet i løbet af et trekvart århundrede: Uafhængighedskrigen, som endte med, at kolonimagten Frankrig trak sig tilbage i 1962.

Hvorfor er borgerkrigen et tabu, som det er forbudt at beskrive, mens uafhængighedskrigen bliver trukket frem igen og igen?

»Til en start så læner regimet sig meget op ad uafhængighedskrigen. Det er herfra, det finder sin legitimitet. Det er en nobel krig, hvor vi kæmpede imod kolonisatoren, mens borgerkrigen er skammelig, fordi vi kæmpede imod os selv.«

Og så er der den mere kyniske politiske del:

»Politikerne laver hele tiden aftaler med islamisterne.«

Og alene af den grund har regeringen ingen grund til at minde borgerne om, hvordan islamisterne var med til at slagte hundredtusindvis af civile.

For selvom islamisterne ikke er ved magten helt konkret, har bevægelsen stor magt i Algeriet. Det foregår sådan, at regeringen står for de internationale strategiske spørgsmål og ikke mindst for den dyrebare olie. På den anden side overlader man det offentlige rum til islamisterne.

Den algeriske borgerkrig kostede op mod 250.000 mennesker livet. Her begraver indbyggere i landsbyen Benachour ofre for islamiske fundamentalister.

Foto: Afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix.

»Lige nu sidder islamisterne på skolen, retssystemet, medierne og fagforeningerne. Jeg tror, de ender med at løbe af med sejren på længere sigt,« mener Daoud.

Derfor fik han øjeblikkeligt aktiveret tre hovedfjender, da han udgav sin bog: regeringen, islamisterne og de intellektuelle på den algeriske venstrefløj.

Det er da også nærmest første gang siden uafhængigheden fra Frankrig, at en bog har skabt så stort postyr i Algeriet. Folk skaffer sig adgang til den i pdf-form, og ifølge Kamel Daoud læses den sågar i landets fængsler.

»Så folk begynder at stille spørgsmål, og noget er ved at ske. Men jeg betaler en høj pris.«

Anklaget for plagiat

Det har Daoud gjort i lang tid. Så snart regimet i Algier fandt ud af, at bogen var undervejs, blev der sat gang i en kampagne af den anden verden. I aviser og fjernsyn blev Daoud kritiseret for bogen.

Senest er en kvinde stået frem, som har overlevet, at nogen forsøgte at skåre hendes hals over. Hun siger, at hovedpersonens historie er hendes, og at hun har fortalt den til Kamel Daouds hustru, som er psykiater. 

Så Daoud har tyvstjålet hendes historie – plagieret den, lyder det.

Saada Arbane overlevede borgerkrigen, men har fået alvorlige men. Hun kan næsten ikke tale. Nu hævder hun, at det er hendes historie, som er baggrunden for Kamel Daouds nye roman, »Houris«.

Foto: Louiza Nanouche/AFP/Ritzau Scanpix.

Det er – naturligvis – ikke officielt bekræftet, at kvinden skulle indgå i hetzen imod Daoud. Men det er i hvert fald ikke første gang, den slags historier er dukket op i kølvandet på kritik af regimet, forklarer Daoud.

Og på sin mobiltelefon viser han videoer af ofre, babyer, børn, voksne og gamle, som alle har overlevet forsøg på at skære halsen over.

Han ved, de findes, for han har selv skrevet artikler om dem, dengang massakren lige fandt sted. 

Derfor kan man i hvert fald argumentere for, at der groft sagt er triste skæbner nok – der er ikke brug for at stjæle nogens historie.

Hvordan er det at blive udsat for så massivt et pres?

»Selv hverdagslivet bliver besværligt. Jeg er nødt til at være forsigtig. De graver i mit privatliv. Det er som et stalinistisk system. Det berører en, og det er destabiliserende.«

Overvejer De at stoppe med at skrive?

»Jeg ved det ikke længere. Jeg kommer til at skrive flere bøger, men hele mit liv er ved at blive vendt op og ned. Jeg kan ikke længere komme tilbage til Algeriet, det er trist. Og jeg tror, angrebene vil vare ved. Nogle gange, når man ser, hvor meget det koster for de mennesker, man elsker, siger man til sig selv, at man ikke længere skal røre emnet. Men det kommer jeg til igen.«

Samtidig ved han, at der groft sagt findes værre alternativer. Lige nu sidder hans kollega, den fransk-algeriske Boualem Sansal i fængsel. Angiveligt fordi han har udtalt sig om grænsen mellem Marokko og Algeriet.

Daoud frygter, at hans 75-årige ven kommer til at ende sine dage i fængslet.

Også det tynger ham.

Råd til Vesten

Med alle sine erfaringer i bagagen ligger Kamel Daoud på linje med den socialdemokratiske udlændingeordfører, Frederik Vad, der har fremsat det, vi i dag kender som »den tredje erkendelse«. 

Det vil sige, at der i Europa findes veluddannede kræfter i indvandrermiljøet, der undergraver samfundets normer og værdier.

Skal man bekæmpe det, kræver det en enorm indsats, mener Kamel Daoud.

»En af de vigtigste ting er at studere det arabiske sprog. I dag har islamisterne overhånden, fordi ingen forstår dem, når de udtrykker sig på arabisk.«

Dernæst skal Vesten være modig og stå ved sin kolonialistiske fortid. Det gælder om at få alle tabuer frem, så islamisterne ikke længere kan pege fingre.

Og så gælder det om at forstå, at islam er en politisk bevægelse.

»Tørklædet er en uniform. Jeg bliver altid overrasket, når jeg ser her i Vesten, at folk tror, at tørklædet er en kulturel markør, som man skal acceptere. Jeg har tidligere skrevet, at hvide mennesker forveksler et ankelsmykke med en almindelig kæde. Tørklædet er en kæde, ikke et smykke.«

Samtidig gælder det om at stå fast.

»Man skal turde sige, at der findes love, og dem skal alle overholde. Vi dropper skyldfølelsen.«

Katedral-moskeer

Og så skal Vesten turde tage hånd om islam. Religionen er kommet for at blive. Derfor gælder det om at kontrollere moskeerne og uddanne imamer.

»Hvis I ikke gør det, så gør islamisterne det.«

Endelig er der kulturen, som ikke kan overvurderes, mener Daoud

»Fascisterne er altid et skridt foran, når det kommer til propaganda. Det så vi med nazisterne etc. Man er nødt til at organisere sig kulturelt, så der er adgang til kulturen for alle. Og moskeerne skal laves om til en art katedraler. Alle de små moskeer, der ligger over det hele, skal jævnes med jorden,« lyder det fra forfatteren, som gerne minder om, at »de europæiske konger fik også bygget katedraler for at kontrollere kirken – ikke for at have noget kønt at se på«.

Kamel Daoud er klar i mælet. Og ofte bliver han kritiseret af venstrefløjen for at gå nationalkonservatives ærinde.

Det finder han sig ikke i.

»Jeg har levet, mens der var borgerkrig. Ingen giver mig de ti år tilbage, som krigen kostede. Jeg siger det, jeg vil. Jeg har betalt med krigen.«

https://www.berlingske.dk/kultur/han-har-ramt-islamisternes-oemme-punkt-nu-gaar-de-efter-ham-de-graver-i-mit