Chefjob. Barbara Bertelsen har ifølge centrale kilder ikke haft held til at placere en af sine favoritter i Forsvarsministeriet.

Magtens

 forskydning

Et jobopslag fra tidligere på ugen fortæller i relativ ubemærkethed, at der er sket en mindre omvæltning i centraladministrationen.

I opslaget søges en ny departementschef til Forsvarsministeriet, og det er der jo i sig selv ikke noget underligt i, eftersom den tidligere minister Jakob Ellemann-Jensen fyrede Morten Bæk, der nu henslæber tilværelsen som kommitteret i Finansministeriet med kun sin årsløn på 1,9 millioner kroner i behold.

Det bemærkelsesværdige er, at jobbet bliver slået op og ikke bare besat fra hierarkiet af topembedsmænd i staten.

Historien bag opslaget er, at etableringen af en regering med tre partier har stækket den magt, Statsministeriets herostratisk berømte Barbara Bertelsen tidligere har haft.

Er Barbara Bertelsens indflydelse stækket en smule? Arkivfoto: Jens Dresling

Bertelsen blev kendt af den brede offentlighed under coronapandemien og ikke mindst i forbindelse med minksagen, hvor hendes kontante måde at udstede ordrer til chefer i andre ministerier fremgik af de sms-beskeder, der ikke nåede at forsvinde i skyen, eller hvor de nu er draget hen.

Især vil man sikkert huske, hvordan den daværende departementschef i Fødevareministeriet fik besked på at lægge sig ned og rulle rundt i minksagen. Den udøvelse førte blandt andet til, at Bertelsen fik en skriftlig advarsel, der dog siden er trukket tilbage.

Ud over sin kontante meddelelsesform blev Bertelsen, der dengang så ud til at nyde fuld protektion til sin magtudøvelse fra statsminister Mette Frederiksen, kendt for at befæste sin magtposition gennem udpegning af håndgangne mænd og kvinder til poster som eksempelvis departementschefer i ressortministerierne. Herunder regnes den nu fyrede Morten Bæk, der blev hentet til Forsvarsministeriet fra Klimaministeriet i kølvandet på sagen om hjemsendelse af en række chefer i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Morten Bæk blev som bekendt fyret, da Forsvarsministeriet formåede at give Jakob Ellemann-Jensen, Folketingets partier og offentligheden urigtige oplysninger i en redegørelse om, hvorfor man tidligere havde givet urigtige oplysninger omkring indkøb af artilleri fra israelske Elbit.

Det er en sag, der nu bliver genstand for en advokatundersøgelse, og endnu ved ingen, om Morten Bæks hoved er det sidste, der kommer til at rulle. Det er en af mange vanskelige sager, efterfølgeren kommer at håndtere sammen med eksempelvis oprydningen i et økonomisk morads, der vil gøre det vanskeligt at gennemføre de politisk besluttede historiske investeringer i Forsvaret.

Hermed er vi så tilbage ved besættelsen af stillingen som øverste embedsmand i Holmens Kanal nummer ni.

Ifølge centrale kilder har Barbara Bertelsen på de indre linjer presset på for, at man hurtigst muligt kan finde en ny chef, så ministeriet kan komme i gang med oprydning og nyinvesteringer, og ifølge samme kilder har Bertelsen også haft et bud på, hvem der kunne overtage posten. Nemlig Danmarks nuværende ambassadør i Kina, Thomas Østrup Møller.

Øverst på formularen

Studerer man hans karriere lidt nærmere, vil man kunne se, at han har en fortid som afdelingschef i Styrings- og Ressourceafdelingen i Justitsministeriet fra 2015 til 2016 og koncernstyringsdirektør i Rigspolitiet fra 2017 til 2020.

I perioden fra 2015 til 2020 var Barbara Bertelsen departementschef i netop Justitsministeriet, indtil Mette Frederiksen hentede hende til Statsministeriet i ønsket om at få en chef, der slagkraftigt kunne eksekvere den socialdemokratiske regerings politiske beslutninger. Et ønske, der, som det skulle vise sig, blev opfyldt.

Det er med andre ord en person, som Bertelsen er godt kendt med i forvejen, der har stået på hendes ønskeliste til jobbet i Forsvarsministeriet. Og var udpegningen sket under den socialdemokratiske etpartiregering, er det sandsynligt, at det også var blevet på den måde. Her havde Statsministeriets departementschef, som ikke mindst minksagen viste, vidtrækkende instruksbeføjelser i forhold til både embedsværket og ressortministrene.

Styrelseschefen

Statsministeriet kan ikke på samme måde udstede ordrer til ministerier, der er ledet af en minister fra Venstre eller Moderaterne.

Det magthierarki er selvsagt anderledes i en regering med tre partier. Statsministeriet kan ikke på samme måde udstede ordrer til ministerier, der er ledet af en minister fra Venstre eller Moderaterne, og det er den afgørende grund til, at ambassadøren i Kina ikke allerede er hentet hjem for at styre Forsvarsministeriet.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har nemlig insisteret på, at der dels skal være god tid til at tænke sig om, dels mulighed for at finde kandidaten med de helt rette kvalifikationer. Kigger man gennem jobopslagets standardformuleringer, er der grundlæggende to krav til en ny departementschef. Vedkommende skal få styr på økonomien, og man skal kunne skabe den fornødne respekt hos de militære chefer.

Ingen af delene har været til stede indtil videre. Økonomistyringen har fået en nærmest nådesløs kritik fra Rigsrevisionen, og i optakten til forhandlingerne om forsvarsforliget fandt man frem til, at der var et økonomisk hul på ikke mindre end 38 milliarder kroner, der skal dækkes ind, før man kan begynde at nyinvestere.

Når det gælder respekten i det militære system, fortæller kilder, at forholdet mellem forsvarschef Flemming Lentfer og den nu fyrede departementschef var tæt på bundfrossent.

Forholdet mellem den civile og den militære ledelse har aldrig været gnidningsfrit, men siden forhenværende forsvarsminister Trine Bramsen fik understreget, at forsvarschefen jo bare er styrelseschef, er det aldrig rigtig blevet repareret. Og det blev mildt sagt ikke forbedret af, at ministeriets departement i første omgang forsøgte at placere hele ansvaret for sagen om det israelske artilleri hos materiel- og indkøbsstyrelsen, selvom departementet selv havde en betydelig aktie i sagen.

At genopbygge den tillid bliver en central opgave for den kommende departementschef, og netop det krav gør udvælgelsen kompliceret. Alene at få styr på økonomien forekommer ganske vist svært overskueligt. Men ikke værre, end at der sikkert kunne findes en person med de rette kompetencer i eksempelvis Finansministeriet. Her uddanner man til gengæld ikke folk i at omgås generaler.

Kilde: https://www.weekendavisen.dk/2023-36/samfund/magtens-forskydning

 

HANS MORTENSEN (f. 1958) er politisk journalist, som siden 1995 har fulgt slagets gang på Christiansborg. Indtil 2002 som journalist og politisk redaktør på Ekstra Bladet siden som reporter på Weekendavisen. Har skrevet bøgerne: De fantastiske fire (2005) om Poul Nyrup Rasmussen, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Svend Auken, Tid til forvandling (2008) om fornyelsen af Venstre, Det, Svend mener, er... (2009) - en interviewbog med Svend Auken samt redigeret antologien Helt forsvarligt (2009) om udfordringerne i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

 

HAMN@WEEKENDAVISEN.DK