Leder. Nej, der skal ikke indføres værnepligt for kvinder: Vi aftjener allerede værnepligt, da det er os, der føder fremtidens soldater. Og det kan ingen ligestillingsagenda ændre på.

Kvinder i barselstrøjen

KVINDER skal aftjene værnepligt, hvis det står til de fleste af Folketingets partier. Ikke fordi det overhovedet er nødvendigt: I dag er værnepligten for mænd i praksis sat ud af kraft, fordi der er frivillige nok at tage af. Nej, det skal ske i ligestillingens hellige navn, og derfor bakker organisationer som Kvinfo og Dansk Kvindesamfund også op: for hvis der absolut skal være værnepligt, hvilket de ikke nødvendigvis synes, at der skal, jamen så skal den bestemt gælde begge køn.

ER det så ikke bare alletiders, at kvinder nu bliver en del af forsvaret på lige fod med mænd? Nej, det er det naturligvis ikke, for allerede i dag har kvinder ret – værneret – til at melde sig til forsvaret: Og derfor udgør de da også ifølge den seneste undersøgelse fra 2021 17 procent af de ansatte, omend kun 8,9 procent er i uniform.

Pointen er, at kvinder i dag har muligheden for at lade være: Og man skal være ikke så lidt fræk for at gøre en ret til en pligt og sælge det som et fremskridt. Hvis flere kvinder havde interesse i at komme i forsvaret, mon dog så ikke flere havde meldt sig.

NOGET, der således er alt for lidt opmærksomhed på, er, at kvinder allerede aftjener værnepligt i samfundet. De føder – i modsætning til mænd – børn, og det kan ingen ligestillingsdagsorden ændre på. At føde børn er en fysisk og psykisk kraftpræstation, uanset hvor meget ens partner hjælper til, og også økonomisk har det store omkostninger: Ifølge Dansk Magisterforening koster det en ung akademiker et løntab på 24 procent i gennemsnit at blive førstegangsmor, mens det knap kan ses på den nybagte fars indkomst. Det skal fedt hjælpe, at hun nu også skal til at aftjene værnepligt oveni.

VÆRD at notere sig er, at dette argument overhovedet ikke har haft nogen central plads i debatten, hvilket skyldes, at moderskabet i dag ikke nyder nogen stor samfundsmæssig anerkendelse. Børn er blevet noget, folk får for deres egen skyld, og der er ingen erkendelse af, at børn er helt afgørende for det danske samfunds overlevelse. Tværtimod handler debatten om børn mest om, hvordan man kan slippe for at få dem ved at hæve abortgrænsen, eller om, hvor meget de børn, der så faktisk fødes, mistrives, eller om, hvor hårdt det er at forene arbejde og familieliv.

Den handler sjældent om, at det føles så meningsfuldt at få børn, at mange voksne – i særdeleshed mødrene – gladeligt sætter lovende karrierer i bero for at passe deres babyer. Det kan ikke forklares anderledes, end at de føler et større ansvar end fædrene. Om det skyldes natur eller kultur, kan man strides længe om: Faktum er, at det næppe nogensinde vil blive lige.

»Alle kvinder, der har været i forsvaret – som undertegnede selv – må medgive, at mænd alt andet lige er bedre soldater, fordi de fysisk er stærkere end kvinder,« skriver Anna Libak. Arkivfoto: Morten Stricker

SELV kvindeorganisationerne synes imidlertid at lide under den vildfarelse, at det fineste, en kvinde kan blive, er en kopi af en mand: Hun skal bevise sig selv ved at være ligesom ham. Anderledes kan man ikke forstå, at de nu partout vil have kvinder ind i forsvaret. Alle kvinder, der har været i forsvaret – som undertegnede selv – må medgive, at mænd alt andet lige er bedre soldater, fordi de fysisk er stærkere end kvinder.

Og krig handler om fysik.

Hvem slæber det tunge maskingevær? Hvem kaster håndgranaten langt nok væk? Hvem løber hurtigst i dækning? Ja, der er fremragende kvindelige kampsoldater i forsvaret i dag, menige såvel som officerer, men der findes også tamme løver, uden at man af den grund indretter de zoologiske haver på det. 

Bemærk, at selv i Israel, der er berømt for kvindelig værnepligt, kæmper kvinder ikke i elitekamptropperne. Og i modsætning til Israel, der permanent befinder sig i en krigslignende tilstand, har Danmark ikke behov for at mobilisere kvinder. Vi kan passende begynde med mændene. For der er mange måder at forsvare nationen på. For eksempel ved at føde fremtidens værnepligtige.

Kilde: https://www.weekendavisen.dk/2023-6/samfund/kvinder-i-barselstroejen

ANNA LIBAK er udlandsredaktør på Weekendavisen. Siden 1996 har hun arbejdet i mediebranchen, primært i det Berlingske Hus, hvor hun har været skrivende journalist og beklædt forskellige redaktørstillinger på Berlingske og Weekendavisen. Hun har udgivet fire bøger: »Rusland på Røde Plader«, »Poesi for Papfamilier«, »Forstå populismen!« og senest »Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist«. Hun er uddannet cand.mag. i samfundsfag og russisk fra Aarhus Universitet. Hun modtog i 2022 Berlingskes Fonsmarkpris.

 

ANNL@WEEKENDAVISEN.DK