Sabotage. Russisk
interesse for de nordiske landes kritiske infrastruktur såsom undersøiske
kabler og rørforbindelser er steget markant, og hændelserne følger den russiske
drejebog for hybridkrig.
KABELKRIGEN
Sabotage mod
undervandskabler er langtfra nyt i krigshistorien. Det første kendte tilfælde
fandt sted under Den Spansk-Amerikanske Krig i 1898, da den amerikanske admiral
George Dewey havde besejret en spansk flådeenhed ved et slag i Manilabugten og
bad den spanske generalguvernør over Filippinerne om lov til at benytte
undervandskablet mellem Manila og Hongkong. Guvernøren var afvisende.
Dewey beordrede sit slagskib USS Zafiro til at finde og
ødelægge både dette og andre kommunikationskabler og isolerede dermed
Filippinerne fra omverdenen. Samme metode brugte amerikanerne til at isolere en
anden spansk kolonibesiddelse, Cuba. En stærkt medvirkende årsag til, at
amerikanerne vandt krigen.
I Første Verdenskrig var en af briternes
første handlinger at ødelægge de tyske telekabler tværs over Atlanterhavet.
Tyskerne svarede igen med at angribe De Allieredes kabler i Stillehavet og Det
Indiske Ocean.
Sabotagen mod Nord Stream I- og Nord Stream
II-gasledningerne i Østersøen i september, ifølge svensk og dansk efterforskning
forårsaget af sprængning af »flere hundrede kilo eksplosiver«, har bragt
sikkerheden for den del af den kritiske infrastruktur, der ligger på havbunden
i form af kabler eller rørledninger, i fokus.
Ikke mindst fordi sabotagen i Østersøen
falder sammen med en stærkt fornyet russisk interesse for de nordiske landes
infrastruktur og med en lang række lignende hændelser i de seneste par år.
Ruslands kæmpeubåd Belgorad er hjernestenen i Kremls nye undervandsstrategi. Arkivfoto: Scanpix.
Kabelbrud
Sidste år forsvandt godt fire kilometer
fiberoptisk kabel under Det Arktiske Hav. Kablet, der forbandt Svalbard til det
norske fastland, sendte værdifulde oplysninger om havmiljø og fiskebestande
samt informationer om skibstrafik hjem til de norske miljømyndigheder og
forsvaret. Men 3. april 2021 blev der slukket for informationsstrømmen.
Det afskårne stykke kabel blev senere fundet på havbunden
11 km væk, tydeligvis »skåret over af et kraftigt værktøj og trukket af et
fartøj«, som Geir Pedersen, ansvarlig videnskabsmand for projektet, forklarede
til norsk tv. Trackingdata for skibspositioner viste, at en russisk trawler var
passeret over kablet lige præcis på det tidspunkt, signalerne stoppede.
Et andet kabel på havbunden mellem Norge og
Svalbard blev svært beskadiget 7. januar i år. Igen viste trackingdata, at et
antal russiske fiskefartøjer var sejlet over brudstedet omkring 20 gange i
dagene omkring hændelsen, der dengang blev betegnet som en »menneskelig fejl«.
Alene i oktober er to kabler, et mellem
Shetlandsøerne og det skotske fastland, et andet mellem Shetland og Færøerne,
blevet svært beskadiget, hvilket ramte telefon-, mobil- og
bredbåndsforbindelserne til øerne. Det står endnu ikke klart, om der er tale om
sabotage eller ulykker – for eksempel fiskertrawl, der har ødelagt de sårbare
fiberkabler.
Men mistanken rettes mod Rusland, der i de
seneste år har investeret stort i fartøjer som for eksempel Belgorod, verdens
største undervandsbåd. Den blev søsat i juli og kan operere på usædvanligt dybt
vand og udsende dykkere, miniubåde og undervandsdroner.
»Ruslands undersøiske aktiviteter er taget
voldsomt til og peger på en stærkt forøget interesse for havområderne ud for
Norden og De Britiske Øer,« advarede den britiske stabschef, admiral Tony
Radakin, i januar.
Interesse for Norge
Men der er andre dele af Nordens kritiske
infrastruktur, som har vakt russernes interesse, hvilket især nordmændene har
fået at mærke. En dag i oktober måtte lufthavnen i Bergen lukke i flere timer
på grund af droner, der fløj over lufthavnsområdet og generede flytrafikken.
Samtidig blev der observeret en drone over Haakonsværn,
den norske flådes hovedbase. I alt er syv russiske statsborgere arresteret i
tre separate sager, der involverer ulovlig fotografering og flyvning med eller
besiddelse af droner.
Sidst i oktober blev en gæsteforsker i Tromsø
i det nordlige Norge sigtet for spionage og varetægtsfængslet i fire uger.
Forskeren gav sig ud for at være brasilianer, men er – ifølge gravernetværket
Bellingcat – i virkeligheden oberst Mikhail Mikhusjin, højtstående officer i
den russiske militære efterretningstjeneste GRU.
Forskeren studerede »arktiske forhold« ved
universitetet i Tromsø og deltog 29.–30. september i et seminar om emnet
»håndtering af hybride trusler« i Vilnius i Litauen – alt fra sabotage,
desinformation, cyberangreb og andre former for hybrid krigsførelse.
»Der har været en mangel på erkendelse (i
Norge, red.)
af, hvor strategisk vigtig Norges energiproduktion er for Europa,« sagde Ståle
Ulriksen, forsker ved Det Kongelige Norske Flådeakademi til det statslige tv
NRK. Han henviser blandt andet til, at Norge har et næsten 9.000 km langt
rørledningsnet, og at landet nu, efter sanktionerne mod Rusland og Putins stop
for leverancer af russisk gas, er langt den største gaseksportør til
EU-landene.
Især Baltic Pipe, en gasrørledning, der
forbinder Norge med Polen gennem blandt andet dansk farvand, og som efter
planen skal forsyne det europæiske marked med 10 milliarder kubikmeter gas om
året, er sårbar. Den blev indviet på selvsamme dag i september, da Nord
Stream-sabotagen blev opdaget.
Ruslands drejebog
Også Sverige har været udsat for stærkt øget
interesse for sin kritiske infrastruktur. »Der foregår løbende hybride angreb
mod dele af samfundet,« fortæller Katarina Tracz, direktør for den udenrigs- og
sikkerhedspolitiske tænketank Frivärld. »En del mærkelige ting begyndte at ske
lige netop efter invasionen af Ukraine.
Droner, der flyver over svenske atomkraftværker. Et antal
hackerangreb mod private selskaber og kommuner – altid nogle, der ramte sårbare
dele af samfundet. Før sommer var der et stort hackerangreb mod en række
fødevarebutikkers betalingssystem. Det ramte især Coop (den svenske pendant til
SuperBrugsen, red.),
vores største dagligvarekæde, der måtte lukke i flere dage. Her var der
angiveligt tale om et ransomwareangreb, altså hackere, der kræver løsesum for
at stoppe angrebet, men det er sporet til grupper, der plejer at have
forbindelser med Rusland og Kina.«
– Men
er der en reel og konkret trussel mod vores kritiske infrastruktur? Eller er
der mere tale om forsøg på at skræmme befolkningerne i Norden og Vesten med det
formål at underminere opbakningen til vores støtte til Ukraine?
»Begge dele. Vi skal være klar over, at i
Rusland opfatter man sig som værende i krig mod Vesten. I deres optik fører vi
økonomisk krig mod Rusland og forsøger at underminere Putins styre ved at
støtte alle mulige demokratibevægelser i de østlige lande. Så man går ud fra,
at man allerede befinder sig i en konfrontation med Vesten, en konfrontation,
som endnu ikke er militær. Og når man gør det, er det ganske naturligt at
udføre denne slags angreb, det står direkte i det russiske militærs manual om
hybrid krigsførelse. Det er tilmed en nærmest omkostningsfri form for
krigsførelse for russerne, såvel økonomisk som politisk. For det er som regel
meget svært hundrede procent at bevise, at det er dem, der står bag,« siger
Tracz.
Rasmus Hindrén, ledende forsker ved Hybrid
CoE, en europæisk tænketank, der beskæftiger sig med hybrid krigsførelse og har
base i Helsinki, ligger på samme linje: »Jamen Rusland har flere motiver,« siger
han. »Et af dem er at finde ud af, hvor sårbarhederne findes i vores systemer.
Et andet er at teste vores svar på deres aktioner. Et
tredje er at sige: 'Se, hvad vi er i stand til. I slap billigt denne gang, men
det er ikke sikkert, det går sådan næste gang.' Det fremmer bekymringen og
desorienteringen i vores samfund og er med til at underminere folks tillid til
politikerne. Det er alt sammen en del af Ruslands modus operandi.«
Kæmpeværdier på spil
Kritisk infrastruktur er mange ting, men især
kabler og rørledninger er sårbare, da de ofte ligger afsides på steder, der
ikke patruljeres og overvåges konstant, som for eksempel på havbunden. Og så er
de ekstremt vigtige for samfundsøkonomien: 70 procent af al energi i verden
bliver enten udvundet fra havbunden eller transporteres via rørledninger på
havbunden.
93 procent af al verdens datatrafik foregår gennem
undersøiske kabler, påpeger Bruce Jones, seniorforsker ved den amerikanske
tænketank Brookings. »Og beskyttelsen af disse kabler er ret begrænset,« tilføjer
han til webmagasinet Foreign Policy.
”Det er en nærmest omkostningsfri form for krigsførelse for
russerne (...), for det er som regel meget svært at bevise, at det er dem, der
står bag.”
KATARINA TRACZ, DIREKTØR FOR TÆNKETANKEN
FRIVÄRLD
I en rapport til Europa-Parlamentet fra juni
i år hedder det, at de undersøiske kabler er »rygraden i den globale økonomi«.
Gennem kablerne foregår der hver eneste dag finansielle transaktioner til en
værdi af 10 billioner dollar = cirka 75.000.000.000.000 kroner »Tab af
kommunikation i få minutter eller timer kan have katastrofale virkninger for
tidsfølsomme operationer og få kæmpemæssige økonomiske konsekvenser,« hedder
det i rapporten.
En af rapportens tre forfattere er danske
Tobias Liebetrau, forsker ved Institut for Statskundskab, Københavns
Universitet, og ekspert i cybersikkerhed og beskyttelse af kritisk
infrastruktur.
Han peger på, at der er forskelle på
havbundens infrastruktur. Rørledninger, der transporterer olie eller gas, eller
elektriske kabler er der færre af. Hvis blot en af dem saboteres, kan gassen,
olien eller strømmen ikke let dirigeres gennem andre kabler. Datakommunikation,
derimod, kan nemmere og hurtigere omdirigeres.
»Vi har simpelthen flere datakabler, så der
skal ødelægges relativt mange, hvis det skal have alvorlige konsekvenser.«
Umuligt at beskytte alt
»Et af svarene på den nuværende trussel mod
vores undersøiske kabler og rørledninger er at lægge flere af dem; at skabe
større reservekapacitet, hvis nogle af dem udsættes for sabotage. Det er en
forholdsvis dyr løsning, så her skal man overveje, om risikoen gør det
nødvendigt. Og så skal vi øge overvågningen af kablerne,« mener Liebetrau.
»Det vil være enormt omkostningskrævende,
hvis mennesker skulle overvåge de tusinder og atter tusinder kilometer kabler
på havbunden, men sensorer er en mulighed. Vi har i dag intelligente kabler med
sensorer, der registrerer bevægelser og lyde i nærheden af kablerne og sender
besked tilbage om, at nu foregår der et eller andet. Så kan man tjekke, om der
er unormal eller mistænkelig aktivitet i nærheden. Og så kan vi øge vores
tilstedeværelse på havoverfladen, altså ganske ordinær afskrækkelse.«
Rasmus Hindrén fra Hybrid CoE mener, at »vi
skal bruge al den teknologi, der er til rådighed. Men når man ser på antallet
af kabler og rørledninger og længden af dem, må vi bare erkende, at det er
umuligt at beskytte al infrastruktur hele tiden. Så det vigtigste er at opbygge
større modstandsdygtighed over for angreb, hvis de kommer, for eksempel ved at
have større kapacitet. Og at få befolkningen gjort klart, at faren eksisterer,
og udarbejde planer for, hvad man gør, hvis man kommer under angreb.«
Der er udbredt enighed om, at såvel EU som
NATO kan og bør spille en større rolle i beskyttelsen af kritisk infrastruktur.
NATOs strategiske koncept, der blev vedtaget på topmødet i Madrid i år, taler
specifikt om, at hybridangreb kan udgøre en årsag til at aktivere
alliancepagtens artikel fem, den, der taler om, at et angreb på ét medlemsland
skal ses som et angreb på alle – og håndteres derefter.
»Men udfordringen er, at den type
aktiviteter, vi har set indtil nu, holdes lige akkurat under et niveau, der vil
kunne udløse artikel fem. Det er en bevidst del af den russiske drejebog,«
siger Rasmus Hindrén.
Kilde. https://www.weekendavisen.dk/2022-45/samfund/kabelkrigen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar